NYHED: 28. marts 2010

1H: Sejr i sidste kamp
Skrevet af AUS Basket

AUS sluttede sæsonen med en sikker sejr på 87-36 ude over Odder. Læs sæsonens sidste referat her!

Sæsonens sidste udekamp blev spillet søndag i Odder. Hjemmeholdet havde revanche tilgode fra sidste opgør og de sidste par gange AUS har været på besøg i "Spektrum" har vi haft det svært. Derfor hjalp det heller ikke meget på optakten at vi knapt har trænet i de sidste 3 uger (fraset et par ganges ølbold) og blot 7 (6½, hvis mand tager Runes gangsta limp i betragtning) mand var klar til kamp.

1. Periode:
Det første minut slutter 2-2. Herefter er det ren AUS dominans. Rasmus og Kabel er aggressive i angrebet og vi får mange points på cuts og angrebsrebounds. I forsvaret har Odder svært ved at få spillet til at fungere og vi presser dem til en del turnovers som bliver omsat til point. Perioden slutter 19-6 til AUS

2. Periode:
Allan åbner perioden med en 3er, men herefter slækker vi lidt på intensiteten i forsvaret, hvilket Odder straks udnytter til at komme på tavlen. Perioden huskes nok mest for de temmelig ophidsede kommentarer der fløj imellem spillerne på banen, men det behøver vist ikke kommenteres nærmere :-). Dommerne håndterede situationen fint og resten af kampen forløb fredeligt.
AUS vinder perioden knebent og går til halvleg med et 18 points forspring.

3. Periode:
Der er kolossal forskel på de to holds intensitet. AUS er tilbage i tempo i forsvaret og stjæler et hav af bolde og kontrollerer reboundsspillet. I angrebet er vi løbevillige for hinanden i angrebet hvilket giver mange frie lay-ups. Flemming og Allan rammer fire 3ere tilsammen og i det hele taget er det en velsmurt AUS-maskine der er i aktion. Perioden vindes 29-7.

4. Periode
De første 3 minutter har AUS stadig luft og Mikkel og Flemming sætter et par 3ere til. Resten af kampen er noget mere energiforladt, dog med undtagelse af Eldin, der har rystet en blodtud af sig. Hans 5 point lukker kampen som ender 87-36 til AUS.

Odder - AUS 36-87 (6-19, 20-38, 27-67)
Points AUS: Rasmus 22p, Mikkel 21p, Allan 20p, Flemming 12p, Kabel 7p, Eldin 5p, Rune (der er vist et par fejl i protokollen)

Således slutter AUS en meget succesfuld sæson med blot et enkelt nederlag (til det unge hold fra Haderslev), nåh ja og så blev vi slået ud af pokalturneringen af HIC's ligahold. Hele 19 spillere fra 6 forskellige nationer har været i aktion for AUS i år heriblandt vores tyske venner Stefan og Torsten, der viste sig som rigtige gode og helt uventede forstærkninger i efteråret.
Holdet bærer efterhånden præg af at flere af spillerne har fået arbejdsmæssige og familiære forpligtelser. Dette er, sammen med økonomiske hensyn til klubben, årsagerne til at vi ikke deltager i slutspil om oprykning til 1.div. Vi har dog (synes vi selv) vist at vi stadig kan og vil spille på et fornuftigt niveau.
Fra holdet skal lyde en stor tak til coach Christian, der har bragt spilleglæde og heftige basketdiskutioner tilbage til holdet :-) Vi er allerede ved at samle ind, så Christian kan få kontrakten forlænget!


Copyright 2000 © AUS BASKETBALL, alle rettigheder reserveret.
Alle versioner af hjemmesiden er udviklet af

Besøg DUO's hjemmeside